torsdag den 31. december 2015

Verdenskort

Min søde leder på det hold, hvor jeg syr patchwork, Kirsten Nielsen, har opfordret mig til at lægge billeder ind af det verdenskort, som jeg er ved at lave til en kollega. Hun synes, det er vigtigt, at folk kan følge med i processen. Det vil jeg så hermed gøre.
Verdenskortet fylder i alt 20 A3-ark. Jeg har samlet 20 A3-ark med tape og klistret dem op på en væg. Så har jeg i et atlas fundet et velegnet verdenskort. Kortet har jeg lagt på en overheadprojektor og har tegnet kortet over på papirene.
Så har jeg set på et dybdekort over havene og har med løs hånd tegnet havdybder på havene, så de kunne få flere farver.
Jeg har bestemt, at de forskellige lande skal have hver deres farve, men et kontinent er inden for samme farveskala, så man kan se, at det hører sammen.
På dette billede er 4 A3 ark syet sammen. De forestiller Canada, USA, Mellemamerika og det nordligste af Sydamerika.
Jeg syr over pap og i hånden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar