lørdag den 30. juli 2016

Forstykke til Projekt puttetæpper

Fik nogle Kaffe Fasset-firkanter til at blive til et forstykke til et tæppe,
der forhåbentlig gør et barn glad.
Projekt puttetæpper er tæpper, der sys til børn, der kommer på et ophold på et julemærkehjem, fordi de enten skal tabe sig eller har det svært i skolen.
Hvis du ikke vil lave et helt tæppe, kan du enten sy de firkanter, der er årets blok (købes på diverse udstillinger), eller sy et forstykke, som jeg har gjort. På træffet og andre steder, kan du så give dit bidrag til puttetæppetanterne, som monterer og quilter tæpperne. 

Nannas rosentæppe

Da jeg i sin tid syede et rosentæppe til min mor, sagde min datter Nanna, at sådan et kunne hun også godt tænke sig. Nu er det så blevet færdigt. Det er syet i hånden (i frikvarterer og til møder) og håndquiltet. Det har taget lang tid, idet jeg laver overspringshandlinger, når jeg skal håndquilte!



Balipop og linealer

Så blev mit Balipop-tæppe -skåret med Marti Michell-linealer (de små i forskellige faconer)-  endelig færdigt. Det har været krævende, idet der er rigtig meget matematik i dette tæppe og enorm meget, der "bare" skal passe. Men hvor har det været sjovt. :-)Jeg har prøvet at lege med quiltningen (på maskine), så linierne følger figurerne.